Som leder skal der være plads til, at forskellige mennesker engagerer sig på forskellig vis i frivilligt arbejde. En måde at gøre det på er, at grenlederne sammen forholder sig til de opgaver, som er i grenen, og får lavet en fornuftig fordeling af arbejdsindsatsen, som hænger sammen med den enkelte leders muligheder og kapacitet.
Grenlederopgaver
Grenlederopgaverne fordeles mellem lederne i grenen, og tilpasses den enkeltes leders arrangement.
- Grenlederne afholder spejdermøder for spejderne i grenen
- Grenlederne planlægger spejdermøder og aktiviteter for spejderne
- Grenledere deltager i ledermøder, som arrangeres af gruppelederen
- Grenenlederne holder grenkalenderen opdateret
- Grenlederne sender informationer ud til spejdernes forældre via vores mailsystem i medlemsservice
- Grenlederne opretter arrangementer i kalenderen for fx turer og aktivteter
- Grenlederne er tovholdere på nogle af spejdernes fælles aktiviteter og arrangementer
- Grenen videregiver relevante informationer til gruppelederen
- Grenledere har mulighed for at deltage i møder og tage kursuser fra korps og division m.fl.
- Grenlederne oprykker deres spejdere i medlemsservice efter den fysiskeoprykning
- Grenlederne giver besked til gruppelederen, når grenen optager nye spejdere
- Grenlederne anmoder om, at nye forældre indmelder spejderen via vores hjemmeside.
- Hvis grenlederne har overskud til det, tage lidt billeder ved spejdermøderne og dele dem på sociale medier
- Grenlederne opfordre forældrene til selv at finde div. informationer via hjemmeside
Forældreressource
Husk på at forældrene er en kæmpe ressource. Mange forældre vil gerne hjælpe til med praktiske opgaver ved fx et spejdermøde, kørsel og kagebagning.
Forældre er interesserede i, hvad deres børn oplever, når de går til spejder, og I kan give dem indblik i det, ved at invitere dem med på ture og arrangementer, så de selv oplever, hvad spejder går ud på.
Plads til forskellighed
Ved fordelingen af arbejdsopgaver er det vigtigt med plads til forskellighed, her kan det være en fordel at vide, hvordan ledergruppen er sammensat.
Det skal give mening at være frivillig og det er oftest nemmest, hvis rollerne samt arbejdsopgaverne - om muligt tilpasset hver enkelt person.
Måske kan I i ledergruppen finde hjælp, ved at se jer selv i en af de fire nævnte typer og måske kan de hjælpe til, at få fordelt rollerne og arbejdsopgaverne mellem jer.
- En slags hverdagshelt der har fundet sit kald i sit daglige arbejde. Personen bliver demotiveret, hvis han eller hun ofte bliver kontrolleret af andre.
- Ildsjælen som er vild med processer og idéer, og hele tiden arbejder mod noget nyt. Personen har ofte et smittende engagement, men har det til gengæld svært med faste procedurer og deadlines.
- Omsorgspersonen, som godt kan lide at hjælpe de mennesker, der lider mest. Personen har ofte meget store mål, som kan være svære at nå, kan derfor have god hjælp fra andre, som udpeger realistiske projekter.
- En opdagelsesrejsende som gerne vil erobre nyt land, som andre ikke har betrådt, og ændre på noget i verden, som han eller hun synes er forkert. Personen kan desværre være så optaget af målet, at andre bliver skubbet til side i processen.
Eksempel: Til et mikrospejdermøde kan der være en leder der er dygtig til at igangsætte aktiviteterne, en anden til at sikrer, at tidsrammen bliver overholdt mens en tredje hjælper spejderne med udfordringer, hvis nødvendigt.
Spejdernes årshjul
Ved hjælp af spejdernes årshjul kan du finde informationer om allerede planlagte aktiviteter i gruppen, samt se hvem der er tovholder på arrangementer.