Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at gruppen udvikler sig, overholder korpsets love og arbejder ud fra korpsets værdier. Der er en bred vifte af værktøjer til bestyrelsesarbejdet.
Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen har ansvar for, at:
- Lede gruppen i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og værdier
- Sørge for at gruppen overholder korpsets love
- Gruppens økonomi
- Følge op på grupperådets beslutninger
- Koordinere beslutninger vedrørende gruppens dagligdag
- Indstille voksne medlemmer til godkendelse
- Udvikle af gruppen
Vedtægterne er fælles for alle grupper i Det Danske Spejderkorps og bestyrelsen består af repræsentanter for forældre, ledere og de unge.
Et grupperådsmøde er det samme som en generalforsamling
1. Sct. Gertrud Trop og Flok afholder ordinært grupperådsmøde, hvert år i februar måned, som ifølge korpsets love, skal afholdes hvert år, inden d. 1 marts.
Dagsorden på grupperådsmødet er i henhold til Det Danske Spejderkorps love og det er her vi bl.a.
- Aflægger årsberetning
- Fremlægger årsregnskab til godkendelse
- Behandler væsentlige beslutninger om gruppens fremtid
- Vedtager budget og fastsætter medlemskontingent
- Vælger medlemmer til bestyrelsen
- Vælger gruppens repræsentanter i korpsrådet og divisionsrådet
Hvem har stemmeret?
På et grupperådsmøde er alle medlemmer i gruppen velkommen. De medlemmer, som er fyldt 15 år, når mødet finder sted, har stemmeret. De spejdere, som ikke er fyldt 15 år, har stemmeret gennem en af deres forældre.
En stemme kan kun afgives ved fysisk tilstedeværelse. Du kan derfor ikke give fuldmagt.