Hvem er vi?
Gruppen 1. Sct. Gertrud Trop og Flok er en del af Det Danske Spejderkorps (DDS) som du kan læse meget mere om på korpsets hjemmeside. Korpset er inddelt i områder kaldet divisioner. 1. Sct. Gertrud er en del af Horns Rev Division, som består af i alt 16 grupper fra Nørre Nebel i nord til Ribe i syd.
Ved 1. Sct. Gertruds Trop & Flok er vi fordelt på 4 grene mikro-, mini-, junior- og tropspejdere. Spejderne mødes onsdage og vi følger skolernes ferie- fridage for Varde Kommune.
Spejderne er inddelt efter alder i forskellige afdelinger, også kaldet grene. I hver gren er spejderne organiseret i patruljer, men det er forskelligt i hvor stor udstrækning på de mindre alderstrin.
På korpsets og her på vores egen hjemmeside kan du finde mange flere informationer om spejdernes formål og metoder, principper og histore.